Du har bestået din teoriprøve og gennemført de lovpligtige køreundervisningstimer, og nu er det tid til den endelige køreprøve. Men hvordan foregår køreprøven i praksis?
En køreprøve tager typisk 35-45 minutter og består af to dele – En teoretisk del (teknik) og en praktisk del (køreturen).
Den teoretiske del af køreprøven
Du starter med at hilse på den motorsagkyndige, hvorefter han tjekker din identitet og kontrollere at din undervisning er foregået efter reglerne og at du har de rigtige underskrifter.
Derfor HUSK at medbringe de samme dokumenter som du havde med til teoriprøven, altså ansøgningen om kørekort, din lektionsplan, førstehjælpsbevis og dit pas.
Ved den teoretiske del af køreprøven stiller den motorsagkyndige dig nogle spørgsmål om bilens teknik, som du gerne skulle svare rigtigt på. Han spørger om nogle dele på bilen, som du efterfølgende skal vise hvor sidder, og fortælle hvad du ved om den enkelte del.
Den praktiske del af køreprøven
Efterfølgende skal du ud på køreprøvens praktiske del – køreturen. Det er her du skal vise den motorsagkyndige at du på lovlig og betryggende vis, kan fører et motorkøretøj på de offentlige veje. Det er her at mange blive utroligt nervøse.
Som ugangspunkt har du bestået når du starter køreprøven, du skal derfor ikke ud og gøre en ekstra indsats for at tilfredsstille den motorsagkyndige. Han er ikke interesseret i at dumpe dig, med mindre du ikke følger færdselsloven og er til fare for dig selv og andre.
Laver du er fejl, så er det ikke verdens undergang – det gør vi alle engang imellem. Og der skal flere små fejl til, før du dumper køreprøven. Så laver du en fejl, så glem det og forsæt din kørsel som om intet var hændt. Det er jo ikke en gang sikkert at den motorsagkyndige opdagede din lille fejl. Og den motorsagkyndige ved at der ikke er nogen som køre 100% fejlfri til en køreprøve pga. nervøsitet.
Den motorsagkyndige ved, man er nervøs så nogle gange beder de eleverne slappe af, trække vejret dybt og fortælle hvad eleverne har af fritids aktiviteter. Dette er nettop for at få eleverne til at slappe af og køre bilen på bedste måde. På den måde får man en god oplevelse og herved kan man bestå køreprøven.
Når køreprøven er slut og bestået, laver den motorsagkyndige et midlertidigt kørekort. Med dette i hånden kan du nu køre bil.
Nb. det midlertidige kørekort gælder kun i de Nordiske lande, ikke Tyskland. Man får det rigtige kørekort i løbet af 2-3 uger.